Jes Drost Nissen


Akupunktur - mere om:

Sicilien sommeren 2006

Akupunktur - som jeg vil bruge for det vi ellers kalder traditionel kinesisk medicin - har existeret i mindst 3½ tusinde år, idet vi har skriftligt materiale fra 1600 før kristi omhandlende akupunktur. Den første egl. lærebog man kender er “den gule kejsers klassikker i intern medicin”

Kineserne har deres egen opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen:

TAO skaber den ene
det ene skaber de to
de to skaber de tre
de tre skaber myriader af væsener
disse bærer yin og favner yang
ved at forene deres qi, skaber de harmoni.
LaoTse: Tao Teh Ching

Det var den kinesiske skabelsesberetning. Det nærmeste i den kristne tradition er begyndelsen af Johannes-evangeliet: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud og Odet var Gud.....

Kineserne opfatter meget bogstaveligt energi, livskraft, som “det som er i begyndelsen”. “Grundlaget for al liv, fødsel og forandring er qi. Mennesket er fuldstændigt afhængigt af denne qi” (Nei Jing). Denne energi flyder i strømme i mønstre, der danner grundlag for legemet, får blodet til at flyde, nervebaner til at dannes, organer til at fungere o.s.v. Og al sygdom, al mangel på harmoni, som kineserne vil sige, skyldes manglende balance i energistrømmene.

På overfladen flyder energien i de såkaldte meridianer, 6 yang- og 6 yin-meridianer. Al kroppens energi kan påvirkes gennem påvirkning af energien i overfladen, og alle ubalancer kan dermed påvirkes. Ved denne påvirkning kan sygdomme således behandles og måske helbredes eller lindres. Det er teorien.

Påvirkningen kan ske på flere måder. Den mest kendte herhjemme er ved hjælp af indstik af nåle i bestemte punkter på de nævnte meridianer. Men også moxa (opvarmning ved hjælp af glødende pulver fra gråbynken), kopsætning, insprøjtning i punkterne, etc. Desuden kan meridianerne i deres helhed påvirkes via kinesisk urtemedicin, der også hører med til akupunkturen (TCM). Endelig har kineserne også brugt massage, varmebeh., vandkure, diætik, gymnastik, åndedrætsøvelser, yoga og meditation. Den kinesiske medicin er en komplet metode, der i det kinesiske samfund har stået for sundheden i flere tusinde år. Enerådende indtil vestlig medicin dukkede op år 1900. Det blev moderne hos de velhavende kinesere, der ville være moderne og vestlige, og akupunktur blev fx. forbudt af Chiang Kai Check. Formand Mao genindførte akupunkturen for at få medicinen ud til folket i landdistrikterne, og siden har den levet side om side med den vestlige medicin i kina. Man kan lade sig uddanne som læge i begge dele, på dels vestlige lægeskoler, dels traditionelle kinesiske lægeskoler.

I 1972 besøgte Nixon Kina, et historisk besøg, der satte gang i samarbejdet mellem kina og den vestlige verden. Det førte også til at nogle i Nixons følge oplevede akupunkturen på nært hold, én blev selv behandlet i efterforløbet af en blindtarmsoperation, og han skrev begejstret om det i amerikanske aviser. Flere rejste over og oplevede det, og vestlige læger begyndte at studere det og praktisere det, og fandt ud af, at det var effektivt.

Akupunkturen hviler på den kinesiske filosofi om balance, mennesket i balance med naturen, i balance med altet, i balance med sig selv. Et menneske i balance er fuldstændigt rask - og dette er den kinesiske definition på et rask menneske.

I modsætning til vestlig tankegang, mener den kinesiske filosofi, at hvis der er en uoverensstemmelse mellem et menneske og hans omgivelser, er det mennesket, der er noget galt med, ham der er ude af trit med naturen, så han bør ændre sig, så han kommer i balance igen. I vesten er vi derimod tilbøjelige til at lave naturen om, så den passer til os - mener vi. Det medfører nogle oplagte fordele, såsom varme boliger, rent vand, god kloakering, alle områder hvor vi manipulerer naturen, for at få det nemmere og rarere. Men det har også skaffet os forurening, både i luften, jorden, vandet og vores fødevarer. Vi har fjernet os fra naturen, så det er noget vi mener findes i specielle områder som vi freder og tager ud i i weekenden, hvis vi ikkke blot nøjes med at opleve det på TV.

TAO skaber den ene
det ene skaber de to

Balancen i kinisk medicin forstås som balancen mellem yin og yang. Oprindelig betyder ordene lys- og skyggesiden af et bjerg, hvor yang er det lyse varme, yin det kolde, mørke. Men det er ikke selve bjergsiderne der er tale om, men forholdet mellem de to sider.

  1. Alt i universet kan placeres i et yin-yang-forhold til alt andet, idet det ene vil være lysere, højere, varmere, mere udfarende, mere i bevægelse etc. end det andet der vil være mere køligt, mørkere, mere indesluttet, mere formgivende, mere stille. I en perfekt balance vil de være lige store, lige stærke - i balance.
  2. Yin og yang er afhængige af hinaden. Det ene kan ikke existere uden det andet. Et belyst bjerg vil have en bagside i skygge. Det er meningsløst at tale om kulde uden varme at sammenligne med. Og det er ikke kun ord og filososfi - når man drukner, er det ikke det, at lungerne fyldes med vand, man dør af, det sker først, hvis lungens yang slukkes.
  3. Yin og Yang forbruger og opbygger hinanden. Yin og yang er ikke statiske, men i konstant bevægelse. For eksempel vil kroppens aktiviteter (Yang) forbruge en vis mængde næring (yin). På den anden siden er energi (yang) nødvendig for indtagelse og optagelse af næring (yin).
  4. Yin og yang omdannes til hinanden. Denne transformation er kilden til al forandring, til aktiviteten i livet.
  5. Yin og yang kan hver for sig igen inddeles i yin og yang, i det uendelige. Dette betyder at der både i yin og yang er en del af yin og yang, så man taler om yin i yang og yin i yin, etc.

Der er meget mere, så som 5-fase-teorien m.m. Hvis man gerne vil mere om dette kan min brors bog anbefales: Peter Drost-Nissen: "Tao og kinesisk medicin" ; Sankt Ansgars forlag.


website lavet af Jes Drost Nissen © 2006-2009